Dyb tradition og favnende nyskabelse. Et nyt album fra all-star gruppen med Emil de Waal i førersædet.
Den 22. Januar 2016 udkommer et nyt album fra all-star gruppen Old News, som byder på en musikalsk rejse i et repertoire, der trækker på de helt tidlige numre fra jazzens ungdom, men i nye, skæve fortolkninger og tilsat elektroniske landskaber.
Med trommeslager Emil de Waal i førersædet samler det 8-mand store orkester Old News danske stjerner på tværs af genrer og generationer: Jacob Anderskov, Randi Laubek, Band Ane, Mads Hyhne, Gustaf Ljunggren og Peter Rosendal – og ikke mindst Elith ’Nulle’ Nykjær.
Med dyb rod i tradition, men samtidig stor grad af frihed, åbenhed og nyskabelse, kaster bandet sig over musik af bl.a. Sidney Bechet, Fats Waller, Jelly Roll Morton og Bessie Smith – den musik, Nulle spillede i sin ungdom. Musikken har både vokal, elektronik, fire blæsere, to tangentspillere og masser af strenge og trommer med i lydbilledet, som skaber et moderne udtryk af gamle klassikere.
Bandet debuterede i 2015 til den officielle åbningskoncert på Copenhagen Jazz Festival, hvor Politikens anmelder kvitterede med 5 hjerter og skrev:
“Et aldeles forrygende orkester med en vidunderlig spændvidde. Now that’s jazz, kære Læser. Festivalen kom smukt i gang. De gamle nyheder var supergode nyheder.” Henrik Palle, Politiken
Old News udkommer i et eksklusivt oplag på 200 eksemplarer på Emil de Waals eget pladeselskab og hvert eksemplar har et unikt ny-dekoreret cover lavet som genbrug af et brugt cd cover.
Randi Laubek (vokal)
Elith Nulle Nykjær (klarinet)
Mads Hyhne (trombone)
Jacob Anderskov (keyboards, accordeon)
Gustaf Ljunggren (guitar, contra alto clarinet, banjo)
Band Ane (electronics)
Emil de Waal (trommer)
01. Ægryptisk Jazzdub (Band Ane)
02. Egyptian Fantasy (Sidney Bechet)
03. Ain't Nobody's Business (P.Grainger/E.Robbins)
04. Dear Old Intro (Band Ane)
05. Dear Old Southland (Turner Layton)
06. The Chant (Jelly Roll Morton)
07. Borrowed (Band Ane)
08. Aint Misbehavin´ (Fats Waller)
09. Jitterbug Waltz (Fats Waller)
10. Harlem Nocturne (Earl Hagen)
11. Falling Trees (Band Ane)
12. Sugar in My Bowl (C. Williams/Dally Small/J. T. Brymn)
13. Dans les Rues d’Antibes
VÍCTOR
(Son of Domi)